Hærvejsløbet 25. juni 2016

Opnår jeg ikke dispensation for anvendelse af tristyr på min cykel, vil nedenstående komme til at 'pryde' min cykel-jersey på løbsdagen. Vinker

På denne side vil nedenstående udførlige redegørelse i givet fald blive offentliggjort. Vred Kan ikke li'Vred

 

mit eget Hærvejsløb

Jeg har intet startnummer, - fordi:

DGI /midtjylland

diskriminerer os handicappede

Læs redegørelsen for påstanden på min hjemme-side www.bike-alone.dk

Og hvordan gik det så?

Jo, i Kruså mødte jeg mine body guards som planlagt. Vi fulgtes ad hele vejen til Viborg, hvor min hustru var fremme ved banegården. Et toilet der blev benyttet til omklædning før turen gik hjemover.

Min stille provokation afstedkom mange positive tilkendegivelser, når andre motionister overhalede mig. Kan li'

Ærgerligt at vejrguderne ikke var med os. Nordenvind og stortset regnvejr fra den nordlige del af Vejle ådalen til Viborg. Kan ikke li'

------------------------------------- 

Det er min agt at gentage succesen i 2017, da løbslederen hos DGI - midtjylland (Magnus Korsgaard Nielsen) igen har nægtet mig dispensation Blinker, men hva' - så sparer jeg igen startgebyret, 745 kroner Waou


 

 

Beskrivelse af mit handicap

Tilbage i 2011 var jeg uheldig at brække mit venstre håndled (og det var ikke i forbindelse med min passion, cykling). Desværre var jeg så ydermere uheldig, at være udsat for fejlbehandling på Odense Universitetshospital (OUH), hvilket resulterede i nedsat bevægelse af håndleddet. - To uafhængige forsikringsselskaber vurderede at være påført et handicap på 8%. Tilsvarende vurdering fandt også sted, da jeg indbragte en klage over OUH for patientforsikringen.

Med baggrund i mit handicap, er jeg nu nødsaget til at anvende en bøjle på mit cykelstyr, for at aflaste håndleddet for rystelser/stød, som forplanter sig gennem cyklen grundet ujævnheder. Denne bøjle går under betegnelsen 'tri-styr' og et sådan må ifølge løbsbestemmelserne ikke anvendes i stort set alle motions cykelløb.

For så at få lov til at deltage i sådanne motions løb, ansøger jeg om dispensation med ovenstående begrundelse og min ansøgning plejer altid at blive imødekommet. - Bare ikke når det angår Hærvejsløbet, hvor det er DGI/midtjylland, som er løbsansvarlig.

På spørgsmål til hvorfor ikke? - kom det første svar: Det står i løbsbestemmelserne! - Når jeg så spurgte nærmere ind til begrundelsen for denne bestemmelse, kom svaret: på grund af sikkerhed - der kommer 3.500 cykel motionister!

Til dét kunne jeg som Eskild fra Svendbrog, ville udtrykke det, bare tilføje på fynsk: Soom om dee var no'e! - Da jeg cyklede Århus - København i 2012, var vi 6.000, som cyklede til hovedstaden ! ! ! - Med henvisning dertil samt til min cykeltur med PP Cycling Tour, coast2coast i Pyrenæerne, blev jeg bare mødt med larmende tavshed. (Har tidligere henvist DGI til turbeskrivelserne på min hjemmeside). Så mon jeg er en latent risiko faktor, når jeg har monteret en bøjle på mit cykelstyr ? - Er det ikke snarere et forsøg på at bortforklare den reelle sandhed, nemlig at

DGI/midtjylland diskriminerer handicappede.

Nu har jeg bare sat mig for, at jeg vil cykle Hærvejsløbet og løbsledelsen har accepteret, jeg den 25. juni 2016 cykler ad samme rute, som de betalende cykel motionister, cykler på. Jeg har bare ikke lov til at frekventere de indlagte depoter undervejs; - men jeg klarer mig nemt uden. Det nødvendige til fortæring medbringer jeg selv og drikkevand findes mange steder, f.eks. tankstationer, kirkegårde og venligboere  langs ruten. I Viborg sætter jeg stævne med min hustru, som der afhenter mig i vores bil.

Jeg er sikker på at få en god tur, veksler ord med nogle af de 3.500 cyklister undervejs, for gjort PR for min protest - og så sparer jeg startgebyret, 700 kroner.

Go' cykeltur og cykel sæson til Jer, som har læst min tildragelse og til DGI/midtjylland: kommer I på bedre tanker til næste år, så gi' mig endelig besked, jeg vil ikke håne Jer.