Le Grand Tour

Træningsforberedelser til 'Den Store Tur'

Jeg var bevidst om, at de bedste betingelser for at gennemføre ’le grand tour’ er træning, træning og atter træning. Eller rigtig mange kilometer i benene tillige med lidt længere ture.

Lene og jeg flyttede til Korinth omkring årsskiftet 2004/2005, hvorved jeg fik 32,5 kilometer til og fra arbejde, eller dagligt 65 kilometer. Derudover har jeg været aktiv cykelmotionist i Faaborg Ski- og Motionsklub. Har hvert år deltaget i flere motionscykelløb, bl.a. 2-dags tur fra Skagen til Haderslev i 2008.

I juli måned 2009 var vi 17 cykelmotionister, som cyklede til Paris, 1.250 km, på 7 dage for at ta’ imod Tour de France feltet. Vi havde en fantastisk cykeloplevelse, et kammeratskab helt i top. Sidst og ikke mindst fik vi via sponsorer samlet et pænt beløb ind til fordel for Børnecancerfonden . Ved en festlighed d. 24/10-09 kunne jeg som kasserer i projektet overrække direktøren i Børnecancerfonden. Marianne Nielsen, en check på 152.000 kroner. 

Nu hvor jeg ikke længere er arbejdsramt vil min træning af naturlige årsager blive anderledes. Jeg er bevidst om, at træningen allerede nu skal intensiveres med henblik på lange ture og om end ikke hver dag, så næsten, - samt vænne mig til at nu er der ikke et baghjul, at lægge sig ind bag. (bike-alone)

Turen til Paris betragtede jeg også som en træningstur. Hvordan kunne jeg klare turen i fysisk henseende, bl.a. bentøjet, konditionen og bagdelen ? - Alt forløb perfekt uden nogen form mén. Jeg fik dermed vished for, at 'le grand tour' KAN gennemføres. 

Ved årsskiftet til 2010 kunne jeg gøre mit kør-selsregnskab op som fortalte, jeg har været 'i sadlen' 9.500 km her i 2009.
              

Mit mål for træningen satte jeg ved årsskiftet til 6.000 km inden 1/7. Af det mål har jeg i spinninglokalet tilbagelagt ca. 2.500 km og på landevejen - her lige før afgangen mod startstedet - har jeg cyklet 3.200 km på landevejene her på Fyn og i Jylland med højdemeter på rundt regnet 20.300. Målsætningen ble' således næsten nået og jeg føler trænings-tilstanden er, som den bør være, ligesom jeg psykisk og mentalt er fuldt opladet. 
 - Og så glæder jeg mig afsindigt til at begi’ mig ud på le grand tour den 1. juli kl. 08:00