I min dagbog fra 2010 skrev jeg, at Le Grand Tour ikke vil få en efterfølger (se evt. ’Tour-dagbog’). Dette har jeg fortrudt, fordi turen stadig står prentet i min hukommelse som en af de største oplevelser, jeg til dato har haft. Det at være ét med naturen fra det mest golde og kolde i nord til de varme og stejle op- og nedkørsler i bjergene i syden. Endvidere at opleve den store ændring i vegetationen undervejs. Ud over den almindelig trafikstøj var den eneste lyd omkring mig mit eget åndedræt. Alt sammen en så unik følelse, at den er svær at beskrive. Den skal opleves på egen krop og ses med egne øjne. – Nu har jeg derfor lyst til at prøve kræfter med cykelturen . . .
Denne cykeltur går i al sin enkelthed den modsatte vej af Le Grand Tour, jovist – fra Gibraltar til Nordkapp. Gennemfører jeg denne udgave, vil jeg være den første dansker, som har cyklet 'opad'. – ”Det går jo opad”, har mange bemærket overfor mig, når omtalen af mit forehavende har været drøftet, og dér har man nok forestillet et Europakort foran sig.
Ruten har jeg lagt. Den afviger i nogle lande mere eller mindre fra turen i 2010 og er i den lagte rute et par hundrede kilometer kortere end den i 2010. Spændende, om det så holder stik når/hvis jeg kommer af sted. For gennemføre - det kan jeg; jeg ved jo, hvilken indsats det kræves af mig fra min tidligere tur. Udover en god træningsmæssig stand, kræver det også at være motiveret derfor; og det er jeg allerede. Jeg forestiller mig at gøre turen i 2013 eller 2014. Af hensyn til min alder, må det ikke vente i flere år.
Også på denne tur vil jeg indgå aftaler om øresponsorater til fordel for

Enhver kan indgå en aftale med mig om at give et nærmere aftalt ørebeløb for hver km jeg cykler på min tur. Når jeg hele vejen til Nordkapp, er det over 5.000 km. Alle indkomne beløb på denne måde, går ubeskåret til Børnecancerfonden. Nærmere vejledning vil blive publiceret, når dato for turens start kendes.
Der er blot ét problem og det er til gengæld ret så væsentligt. – Finansieringen af turen. – Her hvor jeg er blevet ’folkepensionist’, har jeg ikke længere råd til at finansiere hele turen selv. Cyklen, cykelbeklædning og alm. fortæring vil jeg selv søge for.
Det, jeg ønsker at få økonomisk hjælp til, er leje af ’følgebil’ (en autocamper) og brændstof til samme. Autocamperen skal bemandes med mine to supportere, som fulgte mig i 2010. Desuden ønsker jeg mig diverse energi-, recovery- og proteinprodukter.
Du kan være med til at gøre det muligt og derved støtte børne|cancer|fonden ved at læse videre under menupunktet 'sponsormuligheder'